Kampagnen et trygt natteliv

26. juni 2018
Igen i år vil SSP-sekretariatet i Aalborg Kommune gentage succesen med kampagnen et trygt natteliv i forbindelse med det komne skoleår.

Skm C454e18062610270

Kampagnen er udviklet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Nordjyllands Politi og SSP-Samarbejdet.

Kampagnematerialerne omfatter reklamespots på infoskærmene i bybusserne samt en video, hvor fire unge - Mathias, Thor, Emilie, Patrick, fortæller om deres oplevelser med at gå i byen.

Politiassistent, Lars Brøndberg, fra Specialpatruljen i Aalborg fortæller i samme video om, hvilke konsekvenser det har for de unge, hvis de laver noget ulovligt.

Kampagnen, som er målrettet de unge under 18 år, lægger vægt på, at er man under 18 år, er det ikke lovligt at gå i byen efter midnat i Aalborg.

- Vi håber, at den video, der er tilknyttet kampagnen, vil blive flittigt brugt til en orientering og drøftelse med såvel de unge elever som deres forældre på ungdomsuddannelser i forbindelse med starten på det nye studieår, siger SSP- og Forebyggelseskonsulent Bjarne Jensen.

Kampagnen starter op mandag den 27. august 2018.
Yderligere information:
SSP- og Forebyggelseskonsulent Bjarne Jensen, tlf.: 93520071

Del indhold