Dette hjælperedskab har til formål at give et indblik i de bekymringstegn, der kan være på ekstremisme og radikalisering. Hensigten er derfor, at dokumentet kan hjælpe frontmedarbejdere mv. til en indsigt i, hvordan radikalisering og ekstremisme kan forstås, samt hvilke tegn der kan være på disse problemstillinger.

Definitioner

Begreberne radikalisering og ekstremisme kan defineres på flere forskellige måder. I dette dokument har vi valgt at hente en definition direkte fra Social- og Integrationsministeriets rapport: ”Metoder i arbejdet med radikalisering” (Social- og Integrationsministeriet 2012: 8):

Ekstremisme:

”(…) betegner nogle miljøer og ideer, der blandt andet kan være karakteriseret ved:

• Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende.
• Manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder.
• Ønsket om at skabe et mere ”ordnet”, ”rent” eller ”retfærdigt” samfund – om nødvendigt med udemokratiske midler.
• At man legitimerer eller udøver for eksempel trusler, pres, chikane, hærværk, vold eller terror med henvisning til samfundsforhold, man er utilfreds med.
•  Intolerance over for andres synspunkter.”

Radikalisering: 

 ”(…)betegner en proces, der kan ske gradvist eller mere pludseligt, og som blandt andet kan være karakteriseres ved: 

• At en person accepterer ekstremismens idéer og metoder og eventuelt tilslutter sig dens organiserede grupper.
• At der i mange tilfælde sker en intensiv socialisering, bearbejdning og gradvis skarpere retorik i lukkede grupper. Det kan for eksempel ske ved personlige samtaler eller i lukkede chat rooms på internettet.
• At der sker en adskillelse fra de bånd, den enkelte har til normale fællesskaber uden for gruppen. Det kan for eksempel være venner og fritidsaktiviteter.
• At der sker en ”dehumanisering”, hvor dem man opfatter som fjender, ikke ses som mennesker, hvilket igen er med til at legitimere voldshandlinger.”.

Bekymringstegn ved ekstremisme og radikalisering 

Disse bekymringstegn kan opdeles efter, om der er tale om: 1. Bekymring for en konkret ung. 2. Bekymring for ungdomsmiljøer eller 3. Bekymring for byer, samfund eller bydele. Det er vigtigt at pointere, at disse bekymringstegn ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at disse er resultatet af radikalisering og ekstremisme. I stedet skal det ses som vigtigt at indtænke muligheden for, at bekymringstegnene kan skyldes ekstremisme og radikalisering.  

Bekymringstegn ved ekstremisme og radikalisering af en konkret ung:

De nedenstående punkter omhandler bekymringstegn ved ekstremisme og radikalisering af en bestemt ung. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om der er flere bekymringstegn og adfærdsændringer på samme tid.

Bekymringstegn vedr. den unges relationer:

• Isolation eller splitning fra familien.
• Fravalg af tidligere fritidsaktiviteter og venner.
• Tilvalg af nye venner og relationer til individer/grupper, der giver grund til bekymring, og som eventuelt er kendt for ekstreme holdninger og kriminalitet (Social- og Integrationsministeriet 2012: 29).

Bekymringstegn vedr. Den unges adfærd: 

• Opsøger litteratur, film og/eller internetsider med ekstreme og voldelige budskaber.
• Anvendelse af totalitære symboler gennem tatoveringer, plakater på værelset, påklædning mv.
• Involvering i bekymrende handlinger eller begivenheder som deltagelse i møder med ekstremistiske budskaber eller voldelige sammenstød.
• Involvering i kriminalitet, vold eller anden alvorlig risikoadfærd (Social- og Integrationsministeriet 2012: 28).

Bekymringstegn vedr. Den unges holdninger:

• Udtrykker simple fjendebilleder, had mod specifikke grupper, konspirationsteorier. De specifikke grupper kan her være eksempelvis homoseksuelle, indvandrere, danskere, muslimer mv.
• Afvisning af demokratiske principper, moralisering over for andre, hvor personen forsøger at tillægge andre sin overbevisning eller intolerance over for andres synspunkter og holdninger.
• Argumentering for såkaldte ”absolutte løsninger”. Dette kan eksempelvis være et forslag om at fjerne bestemte samfundsgrupper eller bombning af bestemte ting.
• Legitimering af holdninger ved at give udtryk for indignation over forhold i verden eller samfundet. (Social- og Integrationsministeriet 2012: 28).

Bekymringstegn ved ekstremisme og radikalisering af ungdomsmiljøer:

Bekymringstegn for radikalisering og ekstremisme af ungdomsmiljøer vil ofte omhandle en kollektiv ændring af adfærd hos en gruppe unge. Disse bekymringstegn kan være:

• Argumenter fra unge om at det under bestemte omstændigheder er legitimt at anvende vold for at forandre ting i samfundet.
• Signalering af budskaber og holdninger ved benyttelse af totalitære ”brands” og symboler.
• Udtrykker forenklede fjendebilleder, had mod specifikke grupper, konspirationsteorier mv.
• En ændring i adfærd hvor de unge afbryder hidtidige venskaber og fritidsinteresser og i stedet dyrker et fællesskab med nogle af de ovenfornævnte karakteristika for at få dækket behovet for identitet, samvær mv. (Social- og Integrationsministeriet 2012: 24).

Bekymringstegn ved ekstremisme og radikalisering i byer, samfund mv. 

Der kan være forskellige tegn på, at der kan være problemstillinger med ekstremisme og radikalisering i samfund, byer, bydele mv., hvilket potentielt bør give anledning til en generel forebyggende indsats. Disse kan være: 

• Forekomst af social udstødelse af specifikke grupper eller individer i samfundet.
• Mange personer føler sig utrygge. 
• Forekomst af hærværk, vold og/eller anden kriminalitet mod specifikke grupper af mennesker eller institutioner.
• Mange personer udtrykker følelsen af at være dårligt behandlet eller diskrimineret.
• Ringe tillid til institutioner i samfundet og ringe gensidig tillid til hinanden hos mange personer (Social- og Integrationsministeriet 2012: 20).