Klassens sociale liv

Et godt kammeratskab i klassen har stor betydning for din indlæring, selvtillid, selvværd og tillid til andre mennesker.

Vi ved, at et godt socialt liv i din klasse er af vigtig betydning for din skolegang og trivsel. Derfor gør mange skoler brug af principperne i "Den Gode Klasse", som betyder at

  • Forældregruppen inddrages i og tager medansvar for det sociale liv i din klasse
  • Forældrene inddrages i at være med til at skabe en øget forståelse over for børn med forskellige behov
  • Give dine forældre handlemuligheder og redskaber i forhold til din trivsel i klassen
  • Alle forældre er med til at opmuntre til og bevare et godt socialt arbejdsklima for alle børn i klassen

 

Dine forældre er vigtige

Dine forældre er de vigtigste rollemodeller for dig og har stor betydning for, hvordan du kommunikerer, agerer og reagerer i sociale sammenhænge. Derfor opretter vi på mange skoler et formelt forum, hvor forældre kan diskutere problemstillinger i klassen på en struktureret og hensigtsmæssig måde.

 

 

Del indhold