Alkohol og rygning

Oplever du problemer med alkohol og rygning blandt dine kammerater på skolen, er det vigtigt, du reagerer.

Der er færre og færre unge i folkeskolealderen, der drikker og ryger, sammenlignet med tidligere. Og det er heldigvis et rigtig godt tegn, for vi ved, at rygning og alkohol kan føre andre dårlige ting med sig. 

Du kan altid gå til en voksen du har tillid til

Er der problemer med alkohol eller rygning blandt dine kammerater i din klasse er det vigtigt, at du altid kan gå til en voksen du har tillid til, f.eks. din lærer, pædagog eller sundhedsplejerske.

I 6. klasse deltager du i et 3-dages forløb

Går du i 6. klasse, vil du og dine klassekammerater gennemgå et 3-dags forløb om alkohol og rygning sammen med de øvrige klasser på din årgang.

De 3 dage begynder med et inspirationsoplæg for hele din årgang. Herefter vil I arbejde i dybden med et delemne i mindre grupper. I skal på forskellig vis udarbejde en stand med informationsmateriale. I planlægger selv indholdet, og hvordan standen skal se ud.  

I afslutter forløbet med en forældreaften, hvor I formidler jeres viden om alkohol og rygning via standen for jeres forældre. 

Del indhold